På værelset i Osaka, Mikado Hostel
sidder vi og føler os som kogte blæksprutter efter at have prøvet
hotellets spabad. Som i en ægte japansk spa sætter man sig først
på en skammel og vasker sig grundigt over hele kroppen, hvorefter
man plumper ned i et bassin med 40 grader varmt vand til man er salig
som, ja en blæksprutte; det er den eftertragtede fornemmelse. Der er
selvfølgelig kinomo, slippers, shampoo, bad, paraplyer og grøn the
ad libitum og for free,
Siden vi ankom til Japan er vi blevet
båret på hænder og fødder af Anzu der læser dansk i Osaka, og
som hentede os i lufthavnen. Hun stod i ankomsthallen med et fint
skilt hvor hun havde skrevet Cecilie og Felix, og hilste os velkommen
til Japan på dansk. Resten af togturen sludrede vi så ellers om
Japan og Danmark, om politik og økonomi, om lovehotels og hvor man
har sex i Danmark når vi ikke har sådan nogle! Det var helt vildt
imponerende og en virkelig syret oplevelse at blive modtaget af en
japaner der taler dansk. Vi føler os allerede helt hjemme.
Efter at vi fandt vores hostel ved
hjælp af Anzu's smartphone, gik vi med hende ud for at finde noget
mad. Hun kørte med klatten og bestilte til os alle tre, så mange
japanske retter jeg aldrig har set før. Billeder følger, det var
lige hvad vi trængte til for at markere ankomsten!
Flyveturen forinden gik som smurt
gennem Doha, der så ud til at være Dubai-agtig med syge paladser og
anlæg med tusindvis af lamper og den travleste lufthavn midt i
ørkenen. Qatar airlines passer én op på forkælende vis med
underholdning, mad, varme håndklæder til hænderne (?) og en lille
pose med ørepropper, tandbørste og sovebriller.
Vi skal være i Osaka en måned.
Forhåbentlig mødes vi mange gange med Anzu og hun vil gerne
præsentere os for flere af hendes venner der læser dansk. Og så
skal vi mødes med Naoya der har en dansk kæreste som også kommer
til Japan. De har inviteret os til housewarming! Og så har vi fået
lov til at komme ud på universitetet og snakke med Nobu der
underviser i dansk, og som har lavet et komparativt studie mellem
danske og japanske plejehjem. Jeg håber hun vil interviewes lidt om
det! Og under alle omstændigheder har vi fået lov til at komme og
være med til noget af hendes undervisning. Så forhåbentligt kan vi
finde ud af en masse om japanerne og japansk kultur. Det er
besynderligt at blive betjent at en kvinde klædt i kimono der sætter
sig på hug når hun tager imod bestilling, og som råber højt og
skingert ARIGATO GOZAIMAS (mange tak) når nogen forlader
restauranten.
Vi er spændte på det hele og
forundrede over at vi nu er her. Felix glæder sig til det hele,
siger han, også at købe underlig mad i 7/11 og lignende. Lige nu
flytter han ind på vores værelse og indretter med bogreol og tøj
på hylderne.
I morgen skal vi på opdagelse, men nu
skal vi sove, selvom klokken ifølge vores kroppe er fem om
eftermiddagen, så er den halv tolv om aftenen her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar