søndag den 22. juli 2012

Etnografisk museum og 'branch' på den svenske café Fågel Blå

Vi er netop kommet hjem fra en sjov oplevelse med levende, spændende japanere. Vi har været til et arrangement med Naoyas projekt Smile Isles der dyrker alt med Skandinavien. Vi skulle have svensk brunch (på japansk bliver det nemt til branch) på en svensk café, 13 mennesker, heriblandt en svensk-japansk og en finsk-japansk! Eksotisk!
Det var en helt aldeles særlig oplevelse. Vi fik knækbrød med æg og kaviar og kødboller og kartofler og fik lov at være dem der kender maden og de forskellige ting der var indrettet med. Og ellers var der øvning i samtale med mennesker med forskelligt niveau i japansk, engelsk, svensk og dansk.
Og så mødte vi Naoyas danske kæreste, Trine, som han netop er blevet forlovet med! Vi blev inviteret med til Smile Isles engagement party for dem i august.

I går var vi på etnografisk museum. Det var fantastisk og overvældende. Hele verden var lige repræsenteret med etnografika og reproduktioner af huse, hytter, stuer, mad osv. Så der er en hel del billeder taget af en antropolog i selvsving.
Desuden viste parken omkring museet sig at være helt fantastisk. Museet og parken er anlagt da Osaka havde verdensudstilling i 1970, så det er ganske storstilet. Parken rummer en stor japansk have, blomsterparker med alle mulige blomster der har blomstringstid fordelt over næsten hele året. Der var pavilloner og statuer og en træbro i trætophøjde. Men da vi havde set museet orkede vi ikke hele parken, og desuden havde vi en skype-date med Bente og Günther, så vi har besluttet at tage derud igen!

TRYK: her for billeder

God fornøjelse med billederne, kommenter endelig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar