tirsdag den 7. august 2012

Om rundrejse, skønhed og venlighed. Og lidt om insekter.

Den første dag i Kyoto er ved at være ovre. Vi sidder på vores værelse der er småt, gammelt og med larmende skydedøre - lidt noget skrammel, men det går også under betegnelsen charmerende. Inde ved siden af er der en baby der skriger, og udenfor går én forbi. I nat kunne vi høre når der kom cykler. Her er lydt.

Vi snakker om hvilke dele af huset der er indenfor, og hvilke der reelt set er udenfor, selvom der måske er tag eller en gangbro. Udenfor betyder noget med flere insekter, og ingen aircon. Men der er også forskel på hvor man har sko på, hvor man har slippers, hvor strømpesokker/bare tæer, og så de særlige toiletslippers. Det er et værre skiften sko for at komme i køkkenet eller på toilettet :)

Vi ankom i går aftes efter en lang dag med vandring med rygsæk, så vi var godt møre i benene og slubrende våde af sved. Vi fulgte nøje 'directions' fra internettet, men kunne ikke finde vores guest house - der er mange, rigtig mange, smalle gader i Kyoto. Vi spurgte os for, men det er ikke alle der kan engelsk. Vi fandt dog en venlig mand med en kæk brun læderrygsæk og en pose fra Andersen - en japansk bagerikæde. Han gjorde det til dagens gode gerning at vise os at han vidste hvor der lå et guest house, i et voldsomt raskt tempo for vores ømme fødder. Og han fandt det, men det var desværre ikke det rigtige sted. Ejeren af det falske guest house vidste dog godt hvor det rigtig lå, så han fulgte os venligt til døren.
I Japan er det ikke almindeligt at kunne betale med visa, og da vi stadig tror vi kan det alle vegne, havde vi ikke nok kontanter, og så måtte vi i 7/11 for at hæve. Da vi kom tilbage havde den flinke mand med rygsækken været forbi. Han havde købt slik og øl fordi han havde været så fræk ikke at hjælpe os til det rette sted! Så havde han til gengæld fundet frem til det i sin iver efter at være venlig! Vi var helt forbløffede!

Således var vi godt hjulpet ind i Kyoto.
Men vi var lidt spændte på om vores guest house kunne leve op til vores efterhånden høje standard. En underlig mangelfuld belysning fik det til at virke ganske skummelt, og brusekabinen, der er placeret i hvad der kategoriseres som udenfor, var fuld af myg. Vi har fået for vane at kunne sænke os ned i 40 grader varmt vand efter grundig skrubning sammen med japanere! Og en smule insekt-paranoia lurer nogle gange under overfladen. Vi forsøger at holde os inde i civilisationen :)
Til gengæld står der på vores værelse en radio fra 1970'erne, og vores sengetøj er chokoladebrunt. Og futonen er en dobbeltfuton med dobbeltdyne. Måske er dette faktisk dette guest house's fineste suite, for vi har vores egen afdeling med stengulv (udenfor) og thesæt.
Her skal vi være de næste 11 dage. I dag har Felix lavet en plan for hvad vi gerne vil lave hvilke dage. Jeg hjalp. Vi har et par aftaler, og så er der uendelige mængder af smukke ting at se. Så Felix kigger på kortet, kigger i guidebogen, kigger på nettet, og så på kortet igen. Jeg har fundet ud af at jeg godt kan lide hans planer, så jeg begyndte på en krimi jeg fandt på værelset.

Endnu en smart teknisk Japan-detalje: toiletterne her er forsynet med en vandhane ovenpå, således at når cisternen genopfyldes når man har trukket ud, kan man lige vaske hænder i vandet inden det bliver til toiletvand! Genialt. Vi så desuden to små japanske tvillinger på ca. 1,5 år. De havde ens kjoler på, men de var begge for store så der sad en tøjklemme i nakken på kjolen så den blev strammet ind.

Jeg vil også kort fortælle om hvad vi lavede inden vi kom til Kyoto, efter vi forlod Nara.
Lørdag var vi til fyrværkeri-festival i Osaka, der er en årlig begivenhed som et led i al sommer-festivitas'en. Vores ven Mihaela siger at alle festivallerne skyldes at der i gamle dage var mange sygdommen i den varme sommertid. Denne del viste sig at være en kæmpe folkefest. Vi tror der var 55.00 tusind mennesker langs flodbreden, med presenninger og køletasker, skyggetelte og kameraerne klar. Vi var der 4 timer inden fyrværkeriet startede for at få en plads sammen med en masse japanere og andre unge der er internationalt "minded" som det hedder. Og der var boder med nudler, friturestegt mad, candyfloss og agurk på en pind. Fyrværkerishowet var noget af det vildeste! De havde forsøgt sig med at få raketterne til at ligne ting, hjerter og vandmeloner og den slags. Desværre var det svært at tage billeder af, men det var vilde waw-momenter!
Bagefter var det i sig selv en oplevelse at se så mange mennesker blive gelejdet tilbage i subwayen og hjem.

Efter en overnatning tilbage på elskede Mikado Hostel tog vi til Amano Hashidate; en af Japan 3 bedste udsigter, i en eller anden klassifikation. Vi ville udnytte at vi kan køre gratis med alle statsbaner. Stedet udmærker sig ved at være en bugt der krydses af en lang tange med fyrtræer og badestrand. og tangen ligner noget med en drage oppe fra udsigtspunkterne, hvis man vel og mærke stikker hovedet mellem benene :)
Vi boede på det skønneste Youth Hostel hvor der boede mest familier og gamle damer. Der var fælles spisesal og alle japanere fik fælles mad. Det var lidt som at være på hyttetur.

Men ellers skulle i tage at se billederne!
TRYK HER: for at se billederne

P.s I dag har vi præcis 3 uger til vi rejser hjem! Sikke vi har været væk længe, og vildt alt det vi stadig har til gode! Og om en uge starter Oscar, min lillebror, på efterskole!
P.p.s. Felix vil gerne fortælle at vi havde købt en gave til Hotel Mikado da vi rejste til Nara. Fordi de var så søde, en hel måned :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar